News Øresund Johan Wessman

Foto: News Øresund - Johan Wessman

Mødet fandt sted onsdag den 8. september kl. 16.30-17.30 og tog udgangspunkt i Øresundsinstituttets nyligt publicerede interviewrapport, som diskuterer og analyserer rollen af kultursamarbejdet mellem Danmark og Sverige. 

Du kan se optagelsen af mødet her.

De andre medvirkende i mødet var Lise Bach Hansen, kulturproducent ved Det Kgl. Bibliotek, Anna Palmehag, senioranalytiker ved Øresundsinstituttet, Thea Wiborg, senioranalytiker og chef for eksterne relationer ved Øresundsinstituttet, og Johan Wessman, administrerende direktør for Øresundsinstituttet.

Den nye interviewrapport fra Øresundsinstituttet sætter fokus på kultursamarbejdet mellem Danmark og Sverige. I forbindelse med rapporten er der blevet lavet tolv interviews med nogle af de kulturchefer, der arbejder på den anden side af Øresund. Det er blevet gjort for at samle deres viden om og perspektiv på dansk og svensk kultur. Interviewrapporten er første del af en større kulturanalyse, som Øresundsinstittutet foretager med støtte fra Stiftelsen Svensk-danska kulturfonden og Region Skåne. Læs hele rapporten her.