
Blandt deltagerne var de nationale og nordiske støtteorganer på alle niveauer inden for musik og scenekunst. De hørte række kulturaktører fortæller om deres erfaringer og perspektiver på at lave kunst og kulturprojeker i Norden.
Netværket vil styrke det nordiske samarbejde ved at skabe større synergi mellem de nationale støtteordninger og de nordiske kulturstøttemuligheder inden for musik og scenekunst.
På mødet:
- kom kulturlivets nordiske muligheder tydeligere på agendaen i de nationale kulturstøtteordninger
- blev der etableret et mere kvalificeret aktør-til-aktør samarbejde. Det gælder både mellem kulturstøtteorganerne og i næste led aktørerne inden for sektorerne
Konkret skulle mødet bidrage til:
- etablering af netværk mellem de nationale og nordiske støtteorganer, større kendskab til de forskellige støtteordninger på nationalt og nordisk niveau
- erfaringsudveksling om udfordringer og løsninger på kulturstøtteproblematikker
- fremtidigt samvirke og aftaler om eventuelle workshops/rådgivningsforløb
- fordeling af en række opgaver, der har fokus på at skabe og styrke netværk i de kunstfaglige miljøer