Puls

Puls er Nordisk Kulturfonds musiksatsning og et netværk af nordiske spillesteder og festivaler, der sigter på at give musikoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet til et bredere nordisk publikum. Puls modtager ikke ansøgninger fra nye ansøgere. Allerede udpegede Puls-arrangører skal ansøge årligt om at fortsætte som Puls-arrangør.

Puls

Puls er Nordisk Kulturfonds femårige musiksatsning i 2017-22, som satser på at styrke livemusikken i Norden.

Find arrangører og artister her

Om Puls

Puls skal være en katalysator for et netværk af scener for nordiske artister, som udbreder musikoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet til et større nordisk publikum, og er derfor designet som et:

  • støtteprogram målrettet koncertarrangørerne
  • netværk for Puls-arrangører i Norden
  • kulturpolitisk udviklingsarbejde, som samarbejder med nationale kulturstøtteorganer i hele Norden

Hvorfor Puls?

Med Puls ønsker fonden, at livemusikken i højere grad kan overskride landegrænser, herunder smalle musikgenrer, vækstlag samt tendenser, som kan danne modvægt til den rendyrkede kommercielle tilgang til livemusikken. Den er også vigtig og central for musikbranchens vækst, men den bliver let dominerende, hvis ikke den nye og smalle kunst, der i udgangspunktet ikke kommercielt set er investeringsattraktiv, understøttes.

Læs mere

Hvilke genrer?

Puls er relevant for al musik, der opererer frit i netværk mellem skabere, udøvere og formidlere og i et samspil med såvel kunststøtte og markedskræfter. Især genrer og subgenrer inden for rock,  pop, jazz, folk, world vil være oplagte. Der er tale om et “bottum up”-princip, hvor det er koncertarrangørerne, der kuraterer indholdet og dermed også musikgenrer ud fra deres ekspertise og viden om deres lokale publikum.

Læs mere

Støtte

Puls har i 2017-2021 uddelt ca. 20,5 mio. danske kroner til spillesteder og festivaler i hele Norden. Støtten er målrettet koncertarrangørerne, der kuraterer musikken i mødet mellem publikum og kunstværk ved at sætte artisterne på programmet og få dem ud til et nyt nordisk publikum.

 

Puls er finansieret af Nordisk Kulturfond. I 2019-2020 var der ekstern finansiering fra Nordisk Ministerråd for Kultur, Statens Kunstfond i Danmark og MES (Finnish Music Foundation) og Undervisnings- og Kulturministeriet i Finland.

Et særskilt femårig støtteprogram

Tre indsatser

Støtte til koncertarrangører

Puls er et særskilt fireårig støtteprogram. Der gives støtte til at koncertarrangører kan programsætte artister med nordisk forankring, vise nordiske tendenser samt arbejde fokuseret med formidlingen af musikken og artisterne til publikum. De nordiske koncertarrangører arbejder ud fra en kunstfaglig idé og et kunstnerisk relevant nordisk program.

 

Forankring
Nordisk Kulturfond vil samvirke med aktører om at etablere ressourcer, som kan understøtte Puls. Dette sker gennem nationale støtteordninger, som målrettes særskilte nordiske indsatser. Dertil udsendes et nyhedsbrev med fokus på netop livemusikken til en lang række musikaktører i hele Norden.

 

Netværk
Nordisk Kulturfond faciliterer udviklingen af arenaer og netværk, som diskuterer livemusikken i Norden og finder fælles løsninger og sikrer den praktiske udfoldelse af mødet mellem den nordiske livemusik og det nordiske publikum. Dette indebærer fx et årligt netværksmøde med de udpegede Puls-arrangører.

Læs mere

Tanker bag Puls

Bagom Puls ligger en række analyser og samtaler om de nuværende udfordringer og potentialer, der findes i at udvikle livemusik på nordisk niveau. Som musikmarked, turnémarked og arbejdsmarked rummer Norden nemlig et stort, men uudnyttet potentiale.

 

Sammenlagt har de nordiske lande den 12. største økonomi i verden, og der findes flere ligheder mellem landene, fx når det gælder kunststøtte, arbejdsmarkedsstrukturer og kulturforbrug. I en virkelighed hvor vi streamer musik fra digitale tjenester, er livemusikken blevet et af de mest centrale omdrejningspunkter i musiklivet.

 

Det er her de store, unikke musikoplevelser venter, og det er her der for alvor sker en udvikling i markedet. Derfor er det paradoksalt, at artister fra Norden sjældent spiller i andre nordiske lande. Det betyder, at kendskabet til musik fra andre nordiske lande er begrænset, og at man som artist skal slå igennem på internationale hitlister, før man slår igennem i Norden.

 

Netop dét skal Puls-programmet være med til at lave om på.

Læs mere

Analyse af Puls-ansøgninger

En ny analyse baseret på indkomne Puls-ansøgninger viser relevansen af forstat at støtte livemusik

Læs analysen her

Vigtigt

Puls modtager ikke ansøgninger fra nye ansøgere. Allerede udpegede Puls-arrangører skal ansøge årligt om at fortsætte som Puls-arrangør.

Fortsættelse som Puls-arrangør i 2021-2022

Fristen for at ansøge om fortsættelse som Puls-arrangør i 2021-2022 var den 15. september 2021.

 

Læs her hvordan du håndterer Puls-støtten

Vilkår for at fortsætte som Puls-arrangør i 2021-2022

Koncerter

I skal søge om støtte til mindst 3 og højst 5 koncerter. Der gives støtte på op til 20.000 DKK pr. koncert.

 

De ønskede Puls-koncerter behøver ikke at være bekræftede, og I kan sidenhen ændre op til 1/3 af det ansøgte koncertprogram, uden at Nordisk Kulturfond skal godkende det - forudsat at programmet fortsat lever op til Puls' kriterier.

 

Puls-koncerterne skal finde sted i perioden august 2021 til december 2022. Da ansøgningsfristen lå senere end august 2021, kunne du ansøge om støtte til allerede afholdte Puls-koncerter. Forudsat de fandt sted i den nævnte periode (dvs. ikke før august 2021).

Læs mere

Programsætning af artister

Der kan kun gives støtte til koncerter med artister, der er forankret i et andet nordisk land, end hvor I er placeret som koncertarrangør. Antallet af bandmedlemmer, der er baseret i samme land som en arrangør, må ikke overskride 50 %.

 

Puls har også til formål at etablere et netværk af scener for artister. Derfor opfordrer vi til, at I i jeres Puls-koncertprogram mindst præsenterer én artist, der tidligere er blevet booket af en anden Puls-arrangør i perioden august 2017 til juli 2021.

 

Se alle tidligere bookede Puls-artister her.

Læs mere

Samarbejde med andre Puls-arrangører

I skal gennem 2021-2022 have et aktivt og løbende samarbejde om Puls-relaterede aktiviteter med én eller flere Puls-arrangører. I ansøgningen skal vi se tydeligt definerede planer for samarbejdet, som videre skal være bekræftet af alle parter. Det er jer som Puls-arrangører, der selv definerer samarbejdets format.

 

Alternativt - eller som supplement - til et aktivt og løbende samarbejde skal I samarbejde med én eller flere Puls-arrangører om at præsentere mindst to koncerter i perioden.

Læs mere

Netværksmøde for alle Puls-arrangører

Nordisk Kulturfond afholder årligt et netværksmøde for alle Puls-arrangører. Det er obligatorisk at være repræsenteret på netværksmødet.

 

Det sidste Puls-netværksmøde blev afholdt onsdag den 3. november 2021 i Reykjavik. Mødet var arrangeret i samarbejde med Iceland Airwaves, Reykjavík Music City og Nordens Hus i Reykjavik.

Læs mere

Det støtter vi ikke

  • Koncerter med artister forankret i samme land som Puls-arrangøren.
  • Showcases og promotionkoncerter.
  • Indkøb af teknisk udstyr.
  • Koncerter, som finder sted før august 2021 eller efter december 2021.
  •  
Læs mere

Puls-koncerter og covid-19

Fonden har forståelse for, at dine Puls-planer må ændres undervejs, eller at du fortolker visse kriterier mere åbent. Det kan eksempelvis betyde, at du som Puls-arrangør:

  • udvikler alternative/nye livekoncertformater
  • arbejder med nye samarbejdsformer og partnerskaber
  • er nødt til at udskyde eller aflyse planlagte Puls-koncerter med kort varsel

 

Har du særlige ideer til jeres Puls-aktiviteter, er du velkommen til at beskrive det i ansøgningsskemaet.

Læs mere

Yderligere tilskud til Puls-arrangører

Forankring af Puls

Der kan ansøges om supplerende støtte til, at du som Puls-arrangør kan forankre Puls og jeres arbejde med nordiske artister i jeres fremtidige virksomhed. Det kan være internt i jeres organisation og eksternt ift. andre samarbejdspartnere, fx andre Puls-arrangører. Der kan søges om forankringsstøtte på op til 10.000 DKK.

 

I definerer selv, hvordan forankringsstøtten skal anvendes. Men den kan fx dække udgifter til workshops, møder, konsulentbistand og udvikling af en forankringsstrategi.

Læs mere

Deltagelse i Puls-netværksmøde

Genudpeges du som Puls-arrangør medfølger der et tilskud på 5.000 DKK, som du kan anvende til udgifter forbundet med din deltagelse i Puls-netværksmødet i Reykjavik.

Læs mere

Økonomi

  • Der gives støtte på op til 20.000 DKK pr. koncert (ét band = én koncert).
  • Der skal være relevant egenfinansiering af de ansøgte koncerter.
  • I egenfinansieringen kan eksempelvis indgå arbejdstid, støtte fra nationale kulturråd, billetsalg og sponsorater, men også frivillig arbejdstid og in-kind. 
  • Der skal være professionel aflønning af artisterne.
  • Der kan ansøges om forankringsstøtte på op til 10.000 DKK.
  • Alle genudpegede Puls-arrangører tildeles 5.000 DKK som tilskud til deltagelse i Puls-netværksmødet.

Du skal også udfylde et budget for Puls og vedlægge det som bilag til sidst i ansøgningen. Du kan anvende din egen skabelon eller bruge vores budgetskabelon. Du finder skabelonen her.

Vurderingskriterier

  • Kvalitet i musikprogram samt det ansøgte projekts langsigtede kunstneriske ambitioner og visioner.
  • Kvalitet i samarbejde med andre Puls-arrangører og eventuelt eksternt samarbejde
  • Kulturel/kunstnerisk, regional og nordisk betydning af det ansøgte projekt.
  • Ansøgeres professionelle virke og kompetence i branchen.
  • Kvalitet og nyskabelse i formidlings og publikumsudvikling.
  • Ansøgers planer for at forankre Puls i deres fremtidige virke.