Nordisk Kulturfond uddeler Projektstøtte til kunst- og kulturprojekter, der bygger på og udvikler samarbejder på tværs af Norden. Den næste ansøgningsfrist er den 15. februar 2023. Fra 2023 kan programmet søges via to årlige ansøgningsrunder.
Svar på ansøgning: ca. 8 uger efter fristen.
Alle ansøgninger skal indsendes via fondens digitale ansøgningsportal Min Side.
Med projektstøtte vil fonden stimulere udviklingen af kunst- og kulturlivet og styrke forskellige aktørers nordiske forbindelser.
Vi arbejder med en åben og nysgerrig tilgang til det nordiske og interesserer os for det, der er under udvikling. Projekternes originalitet og samarbejder på tværs af de nordiske lande vægtes højt, men vi byder også projekter velkommen, der på forskellig vis rækker udover den nordiske region.
Vi støtter projekter af forskellige skalaer inden for alle kunst- og kulturområder. Projekter må også gerne inddrage andre fagfelter.
Fonden er risikovillig, og vi støtter ofte etablerings- og udviklingsfaser af nye kunstneriske og kulturelle tiltag og netværk. Støtten kan også uddeles til projekter, der bygger på tidligere netværksdannelse eller et tidligere gennemført projekt, hvis der kan ses en tydelig videreudvikling og nytænkning af det eksisterende, og fondens støtte kan ses at have en tydelig relevans.
Aktuelt indblik i Norden
Nordisk Kulturfond arbejder på at styrke og opnå bredere viden om det, der rører sig på den nordiske scene, og som er under udvikling. Ansøgere inviteres derfor til at indvie fonden i deres perspektiver og tilgange til betydningen af det nordiske, og hvordan det konkrete projekt kan medvirke till at skabe meningsfulde sammenhænge og forbindelser i Norden. Den nordiske relevans og forankring kan bo i flere forskellige lag af projektet.
Husk, at du også kan læse om det, som Nordisk Kulturfond ikke støtter, hvis du scroller længere ned på siden.
Kulturaktører, kunstnere, offentlige og private organisationer, foreninger mm. fra alle lande, uanset nationalitet, kan søge om projektstøtte.
Man kan søge om maks. 500.000 DKK, men det er en god idé at danne sig et indtryk af den typiske størrelse på Nordisk Kulturfonds støtte, inden man søger. Projektet skal have mindst 50% medfinansiering.
Nordisk Kulturfond støtter bredt, men der er enkelte begrænsninger.
Nordisk Kulturfond støtter ikke:
Mangler du inspiration til dit projekt? Læs om allerede støttede projekter inden for forskellige kulturområder.
Ansøgninger vurderes ud fra tre overordnede kriterier og med afsæt i projektets egen kontekst og sammenhæng:
Kunstnerisk/kulturelt indhold og ambitioner
Fonden vurderer projektets kunstneriske og/eller kulturelle ambitioner og indhold samt dets metode og plan for gennemførelse. Der lægges vægt på nytænkning og udvikling, herunder i forhold til evt. tidligere projekter.
Nordisk relevans og samarbejde i projektet
Fonden vurderer forankringen hos relevante aktører på tværs af de nordiske lande og samarbejdet i projektet: projektets betydning for de involverede samarbejdspartnerne og deres engagement i projektet.
Fonden vurderer projektets udforskning af forskellige aspekter af det nordiske og projektets betydning for udviklingen af kunst- og kulturlivet inden for projektets rækkevidde. Det nordiske skal fylde mere i projektet end et samarbejde mellem to nordiske lande: Projektet skal som minimum have et bredere nordisk indhold eller målgruppe.
Relevant og realistisk projektøkonomi
Fonden vurderer, i hvor høj grad budgettet er realistisk og gennemarbejdet i forhold til projektets indhold samt i hvor høj grad de samarbejdsmæssige og nordiske ambitioner afspejles i budgettet. Det er et krav, at min. 50% af budgettet skal komme fra andre kilder end fonden. I alt må indtægter maks. bestå af 85% finansiering fra det officielle nordiske samarbejde (fx Nordisk Kulturfond og Nordisk Kulturkontakt).
Budget
Projektperiode
Ansøgninger
Offentlighed
Her finder du kontaktoplysninger på sekretariatet.
Skærp dit projekt og find inspiration i allerede støttede projekter.
Søg evt. Opstart eller Globus Opstart til udvikling af din idé.
Kom godt i gang, og læs mere om vores støtteprogrammer. Opret en profil og lav din ansøgning på Min side.
Afvent godkendelse og svar på din ansøgning. Se hvad du skal gøre efter du har fået støtte.