I 2023 er Opstart åben for ansøgninger
Du får svar på ansøgningen inden for 20 arbejdsdage.
Opstart er Nordisk Kulturfonds investering i kunst- og kulturprojekters første faser, så projekters nordiske ambitioner kan styrkes. Opstart støtter fælles udvikling af lovende projektidéer.
Opstart bidrager til udviklingen af et fornyet og dynamisk kunst- og kulturliv i Norden, der er mangfoldigt, tilgængeligt og af høj kvalitet.
Du kan søge om op til 25.000 DKK og der er ikke krav om egen medfinansiering.
NB! Opstart søges typisk til rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med møder i Norden. I coronatiden vil fonden i højere grad kunne støtte andre omkostninger, fx honorarer, materialer eller andet nødvendigt for at gennemføre projektet. Ansøgere kan derfor indtil videre budgettere med honorarudgifter op til 20.000 DKK.
Opstart støtter samarbejder om projektudvikling inden for kunst og kultur.
Mindst to aktører baseret i to forskellige nordiske lande skal have bekræftet og beskrevet sin deltagelse i Opstart-projektet. Hvis aktører fra kun to nordiske lande deltager i projektet, skal et af projektets konkrete mål være, at udvide den nordiske deltagelse: Ansøgningen skal tydeligt vise, hvilke andre aktører fra hvilke lande projektgruppen på sigt ønsker at involvere.
Fonden arbejder med udgangspunkt i en aftale mellem de nordiske lande: Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland. Fondens fokus er på Nordens udøvere, men et projekters scene kan være global. Opstart støtter gerne projekter med en global vision, som kan hjælpe med at skabe en ny form for global relevans for nordisk samarbejde inden for kunst og kultur.
Du behøver ikke være bosat i Norden eller have nordisk nationalitet for at søge. Du kan sende en ansøgning som individ, gruppe, institution, forening, virksomhed, offentlig eller privat organisation.
Opstart støtter bredt, men der er enkelte begrænsninger:
Fonden vurderer Opstart-projekters kvalitet ud fra originalitet og betydning for et fornyet og dynamisk kunst- og kulturliv i Norden, der er mangfoldigt, tilgængeligt og af høj kvalitet.
Fonden vurderer, i hvor høj grad projektets udviklingsstadie er passende for Opstart:
- om projektets formål, indhold, deltagelse, metode og budget er tilstrækkeligt beskrevne og gennemtænkte.
- om udviklingsperspektivet i projektet er tilstrækkelig tydeligt.
Fonden vurderer, hvordan projektet er forankret – eller sigter på at blive forankret – i relevante miljøer i Norden og eventuelt udenfor Norden samt i hvor høj grad projektet giver gensidig værdi for alle projektpartnerne.
Du kan søge om op til 25.000 DKK. Der er ikke krav om egen medfinansiering.
Opstart søges typisk til rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med møder i Norden. I coronatiden vil fonden i højere grad kunne støtte andre omkostninger, fx honorarer, materialer eller andet nødvendigt for at gennemføre projektet. Ansøgere kan derfor indtil videre budgettere med honorarudgifter op til 20.000 DKK.
Budgettet i ansøgningen skal være detaljeret: Specificer fx jeres rejser (rejsens varighed, de rejsende, ruter), og hvilke materialer I behøver.
Du kan kun søge til aktiviteter, der finder sted, efter at du har modtaget et svar fra Nordisk Kulturfond. Projektet kan således starte 20 arbejdsdage fra ansøgningsdatoen.
Projektet skal som udgangspunkt være afsluttet inden for ét år fra projektets startdato. Kontakt sekretariatet, hvis et bevilget projekt ikke pga. coronasituationen kan gennemføres inden for den planlagte tidsramme.
Hvis ansøger får afslag på en ansøgning, kan man søge én gang mere til samme projekt.
Fonden modtager kun elektroniske ansøgninger, som udfyldes på fondens ansøgningsportal. Ansøgninger som indsendes pr. post eller e-mail anses som ugyldige.
Fondens bevillinger offentliggøres på vores hjemmeside og i årsberetningen.
Ifølge Nordisk Kulturfonds offentlighedsregler er en liste over ansøgninger offentlig, mens ansøgningerne ikke er offentlige.
Mangler du inspiration til dit projekt? Læs om allerede støttede projekter inden for forskellige kulturområder.
Her finder du ofte stillede spørgsmål og svar samt kontaktoplysninger på fonden.
Skærp dit projekt og find inspiration i allerede støttede projekter.
Søg evt. Opstart eller Globus Opstart til udvikling af din idé.
Kom godt i gang, og læs mere om vores støtteprogrammer. Opret en profil og lav din ansøgning på Min side.
Afvent godkendelse og svar på din ansøgning. Se hvad du skal gøre efter du har fået støtte.