
Et enigt udvalg opfordrer de nordiske samarbejdsministre til at genoverveje deres beslutning om at finansiere grønne satsninger med midler fra kultur- og uddannelsessektorerne, for de er afgørende i arbejdet med at realisere visionen om Norden som verdens mest bæredygtige og integrerede region 2030.
Budgettet er blevet diskuteret offentligt før afgørelsen på grund af bekymringer om betydelige nedskæringer i finansieringen af kultur- og uddannelsessamarbejdet i årene 2021-2024.