billede.jpg

Strategien giver en helt ny mulighed for, at vi kan arbejde mere fokuseret og retningsbestemt i en længere periode. Bag strategien ligger en række analyser af fonden i forhold til dens omverden. I strategien beskriver vi, hvorledes kulturen og kunsten udgør én af hjørnestenene i Nordens omfattende samarbejde, og hvordan netop kunsten og kulturen er med til at give Norden en stadigt stigende betydning i forhold til resten af verden.

Strategien har tre overordnede målsætninger, som både berør produktionen af kunst og kultur med nordisk relevans, fremme af netværk og stimulering af kulturpolitikken:

  1. Nordisk Kulturfond vil fremme produktion, innovation og formidling af kunst og kultur i Norden og globalt.
  2. Nordisk Kulturfond vil fremme kunstneriske og kulturelle netværk på alle niveauer inden for nordisk kultursamarbejde.
  3. Nordisk Kulturfond vil udvikle og formidle kundskaben om kunst- og kulturlivet for at stimulere udviklingen af kulturpolitikken i Norden.


Nordisk Kulturfond kan betragtes som en offentlig aktør med frie midler, som i sin uddelingspraksis ikke udgår fra direkte politisk styrede beslutninger. Denne position ser fonden som endnu vigtigere i vores tid, og det skal være udgangspunktet for fondens kommende arbejde. Med denne strategi arbejder vi for, at kulturen skal være grænseløs og åben for møder – at alle Nordens indbyggere, nye som gamle, skal have samme ret til at deltage i det kulturelle civilsamfund – og at nordisk relevans skal udvikles og fornys med et fornyet globalt fokus for øje.

Fem indsatser
Fondens tre målsætninger skal i de næste fire år realiseres gennem fem strategiske indsatser, hvor fonden kan fortsætte som udvikling og gøre en forskel. De fem indsatser er:

Udviklet differentieret støtte
Vi arbejder for at udvikle opfølgningen af støtte, så der i højere grad kan indhentes viden om kunst- og kulturlivet og dermed sikre, at der er en relevant tilgang til støttemuligheder og en balance i forhold til udviklingen af målrettede satsninger.

Styrket globalt fokus
Vi skal på alle niveauer være med til at bidrage til globale indsatser, og mål om bæredygtig udvikling bliver stadigt mere relevant for kunst- og kulturlivet og kræver fx øget ansvarlighed, mindre ulighed og fremme af kvalitet på alle niveauer. I Norden har vi en mulighed for at gå forrest i udviklingen af dybe og langvarige netværk, som i sin egenart er grænseløse og globale. Her vil fonden indtage en ny rolle for at understøtte denne udvikling.

Styrket netværksdannelse
Netværk, videndeling og gensidig inspiration er væsentlig for at sikre, at fondens arbejde er forankret i kunst- og kulturlivet i Norden. Udover at understøtte dannelsen af langvarige relationer igennem sine bevillinger skal fonden arbejde proaktivt med at fremme og deltage i netværk fx inden for fagspecifikke sektorer og på regionalt, nationalt og internationalt niveau.

Styrket produktion af viden og formidling
Vi vil indtage en rolle som aktiv formidler af viden og skabe nye muligheder og strukturer for at indsamle og eksplicitere viden om kunst- og kulturfeltet på nordisk niveau.

Nye sammenhænge for kulturpolitisk udvikling
Vi skal skabe nye sammenhænge for samtaler, videndeling og forankre indsatser på enten nationalt eller nordisk niveau, for at stimulere, at vi på nordisk niveau kan skabe mere viden om og synergi mellem kulturpolitik, kulturelt lederskab og kunstens og kulturens udøvelse.