Af Mogens Jensen, formand for Nordisk Kulturfonds bestyrelse.

I en brydningstid, hvor nationer samler sig om sig selv, har kunsten og kulturen potentiale til at være det samlingspunkt, der lukker op og skaber forbindelser.

Kunsten og kulturen er ingredienserne, der kan samle Nordens 27 millioner indbyggere over et geografisk område på størrelse med den syvende største nation i verden med den 12. største økonomi. Derfor udgør kulturen og kunsten også en af hjørnestenene i regionens omfattende samarbejde. I mødet mellem mennesker og kunstformer opstår nemlig nye sammenhænge, og vi får et nyt syn på hinanden og verden. Og netop kunsten og kulturen er i sin essens grænseløs og også med til at give Norden en stemme i forhold til resten af verden.

I Nordisk Kulturfond, som har eksisteret siden 1966, har vi for nylig vedtaget en ny strategi for de kommende års arbejde. Vi har altid arbejdet for at styrke forståelse, åbenhed og dialog med udspring i kunsten og kulturen i Norden. Vi har for eksempel for nylig etableret Puls som et særligt støtteprogram til livemusikken, fordi vi så et paradoks i, at artister fra Norden sjældent spillede i andre nordiske lande. I en virkelighed, hvor vi streamer musik fra digitale tjenester, er livemusikken blevet et af de mest centrale omdrejningspunkter i musiklivet.

Det er her, mange af Nordens unge indbyggere møder kunst og kultur. Men vi kunne se, at kendskabet til musik fra andre nordiske lande var mere begrænset. Man skulle slå igennem på interna-tionale hitlister for at slå igennem i Norden. Derfor etablerede vi et netværk af spillesteder og festivaler, og disse scener arbejder dedikeret med at programsætte nordisk musik. Vi har også, de seneste år, haft særligt fokus på at støtte og synliggøre det nordiske håndværk. Med programmet Handmade har vi i de seneste tre år etableret helt nye netværk på tværs af grænser. Vi har set, hvordan håndværkets opdagelser er fortolket i hvor tid. Og vi har set, hvordan Handmade har udfordret de traditionelle institutionelle, faglige og kulturelle mønstre og grænser.

Men Nordisk Kulturfond giver også Nordens kunstnere og kulturudøvere en unik mulighed for at udvikle sig på en global scene. I fonden vil vi nemlig både være en katalysator for Nordens kunst- og kulturliv i Norden og i verden. I vores nye strategi er skabelsen af globale nordiske netværk mellem nordiske kunstnere et af de nye indsatsområder.

Hvorfor skal en fond som Nordisk Kulturfond arbejde på denne måde, kunne man spørge. Et årligt budget på 36 millioner kroner er ikke meget i forhold til de nationale budgetter til kunst og kultur, som findes i de nordiske lande. Men det skal vi, fordi fonden har en unik mulighed for at være en fri aktør og gribe nye tendenser. Der er brug for frie ressourcer, risikovillighed og autonomi som et supplement til den øvrige finansiering af kulturen. Det rækker faktisk helt tilbage til fondens grundidé i efterkrigstidsårene.

Nordisk Kulturfond har som nævnt arbejdet med kultursamarbejde siden 1966, men fondens forhistorie har faktisk rødder helt tilbage til 1946 – ét år efter Anden Verdenskrigs afslutning – hvor de nordiske undervisningsministre oprettede Nordisk Kulturkommission. Kommissionen var det første permanente, officielle nordiske samarbejdsorgan på kultur- og uddannelsesområdet. Intentionen ved etableringen af Nordisk Kulturfond for 50 år siden var altså at skabe et selvstændigt organ, der kunne agere frit og hurtigt.

Nordisk Kulturfond er også i dag en offentlig aktør med frie midler, der ikke dikteres fra direkte politisk styrede beslutninger. Den position holder vi fast i. I Norden findes allerede et veludviklet nordisk kunst- og kulturliv. De nordiske lande har i mange år haft et omfattende kulturliv kendetegnet af et stort engagement fra staten, civilsamfundet og borgerne. Men de nordiske velfærdssamfund har også gennemgået store forandringer igennem de seneste 30 år, hvilket har betydet, at kulturpolitikken, kunsten og kulturen har ændret rolle. Kulturpolitiske tiltag har i de senere år ændret vilkårene for kunstens og kulturens udøvere.

Målet om at effektivisere og kvalitetssikre har skabt nye udfordringer for det kulturelle lederskab, ytringsfriheden og kunstens iboende risikovillighed. Derfor er de frie midler, som findes i Nordisk Kulturfond blevet endnu vigtigere, for at kunstnere og kulturudøvere kan udforske, producere og være med til at udvikle det grænseløse i Norden.

I fonden støtter vi mangfoldige samarbejder og fletter Norden sammen. Vi har for eksempel udviklet Opstart, som er et program, hvor kunstnere og kulturudøvere kan afprøve en idé. De får svar på deres ansøgning efter 14 dage, og de kan modtage op til 25.000 kroner. Der er tale om få midler, men det, at fonden kan være risikovillig, har betydet, at mangfoldigheden og idérigdommen er vokset betydeligt. Vi oplever, at små og frie midler gør en stor forskel på nordisk niveau.

Nordisk Kulturfond har fokus på Nordens udøvere, men vores scene er global. Mange tiltag og initiativer er født med en dagsorden om ”internationalisering”, hvilket understreger relevansen i at se sig selv i forhold til verden og verden i forhold til sig selv.

Mange lande agerer samtidig med modstridende krav om et nationalt fokus og en konkurrencestrategi i forhold til resten af verden. Men vores omgivelser er stadigt mere grænseløse, og de modeller, som før var kendetegnende for internationale indsatser, er ikke længere lige så relevante. Man er som land eller region ikke længere ene-bærer af fortællinger om sig selv, og vi påvirkes af andre landes udfordringer på en ny måde.

Derfor er det vigtigt, at vi er med til at bidrage til globale indsatser. FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling bliver for eksempel stadig mere relevante for kunst- og kulturlivet og kræver for eksempel øget ansvarlighed, mindre ulighed og fremme af kvalitet.

Samtidig er kunstnere og kulturudøvere transnationale i deres eksistens og kan gå forrest i udviklingen af dybe og langvarige netværk, som i sin egenart er grænseløse. Der findes allerede mange nordiske aktører i globale sammenhænge, som vil kunne interagere med hinanden og være med til at skabe en global relevans for det nordiske samarbejde på en ny måde. Vores fornemmeste opgave er at hjælpe dem på vej og støtte med risikovillighed, hvor andre strammer op.

Alle Nordens indbyggere, nye som gamle, skal have samme ret til at deltage i det kulturelle civilsamfund – og nordisk relevans skal udvikles og fornys med et globalt fokus. Med fondens nye strategiske indsatser vil vi invitere kunstnere og kulturudøvere til at udforske det grænseløse og skabe en ny global relevans for deres arbejde.

Kunsten og kulturen er demokratiske værktøjer, der lukker vores samfund op, og vi skal hjælpe møder mellem nordiske kunstnere, både ude og hjemme, på vej. Som fond støtter og fornyer vi nemlig kunst- og kulturlivet for os alle.

Kronikken er publiceret i Kristeligt Dagblad 8.3.2019.