
Jeg skriver dette brev til dig, fordi det i dag er præcis 50 år siden, at Nordisk Kulturfond blev grundlagt. Den 3. oktober 1966 underskrev de nordiske kultur- og undervisningsministre en fælles aftale om en nordisk kulturfond. Forud for dette var der gået næsten 12 års diskussioner, fra det første medlemsforslag blev fremlagt af rigsdagsmedlemmerne Gunnar Ericsson og Victor Gram ved Nordisk Råds 3. session i januar 1955.
Men fondens forhistorie har faktisk rødder helt tilbage til 1946 – ét år efter 2. Verdenskrigs afslutning – hvor de nordiske undervisningsministre oprettede Nordisk Kulturkommission. Kommissionen var det første permanente, officielle nordiske samarbejdsorgan på kultur- og uddannelsesområdet. Lidt forenklet kan man sige, at Nordisk Kulturkommission (NKK) var en forløber for Nordisk Kulturfond.
Når vi dykker ned i det omfattende forarbejde til fonden, finder vi også vores rolle og relevans i dag – en rolle og en relevans, som efter min mening er blevet endnu vigtigere i vor tid.
I betænkningen fra Nordisk Råds kulturudvalg den 8. januar 1965 fremføres blandt andet følgende:
”For at det primære formål med kulturfonden – effektivitet og smidighed – skal kunne opnås, bør fonden gives så stor bevægelsesfrihed som muligt i anvendelsen af sine midler. Endvidere bør det undgås, at beslutninger, der træffes af fondens beslutningstagende organer, skal underlægges yderligere granskning i nationale instanser. Fondens beslutninger bør være endelige og kunne iværksættes omgående”.
Intentionen ved etableringen af Nordisk Kulturfond for 50 år siden var at skabe et selvstændigt organ, der kunne agere frit og hurtigt. I dag kommer dette til udtryk i vores vision om at arbejde:
Sammen om et nyt Norden. Gennem kultur, der bryder grænser!
Vi kan med glæde konstatere, at interessen for det nordiske kultursamarbejde er vokset, og vi ser en tendens til, at flere og flere aktører planlægger eller gennemfører interessante og innovative projekter i nordisk regi. Vi oplever også, at vi bliver kontaktet af mange nye aktører, og at de særlige satsninger, som vi gennemfører, har stor gennemslagskraft. Responsen på vores seneste satsning, HANDMADE, som har kørt i år, har været over al forventning, og det samme gælder vores kommende store treårige initiativ med fokus på livemusik. Vores forhåbning er blandt andet, at disse to instanser vil få central betydning for udviklingen af den kunstneriske kvalitet og tilgængelighed i hele Norden.
Vi ser dog en tendens, som giver grund til bekymring, og som vi ønsker at gøre opmærksom på, velvidende at det kan lyde som et paradoks i forhold til alle de spændende og interessante projekter, der er i gang.
Norden og resten af verden udsættes i dag for gennemgribende forandringer, og vores samfund står over for store udfordringer. Stærke nationalistiske tendenser har slået rod i vores nordiske lande. Det kommer blandt andet til udtryk i ekskluderende måder at tænke og arbejde på. Når man i disse sammenhænge også påberåber sig vores specifikke nordiske værdier, strider det mod alt det, vi ønsker at stå for som fond: Kultur, som bryder grænser.
Vi mener, at kulturen er grænseløs og åben for møder. Alle Nordens indbyggere, nye som gamle, har samme ret til at deltage i kulturfondens projekter.
Nordisk Kulturfond vil kun yde støtte til de kræfter, der arbejder for mangfoldighed i sit udtryk og for alle menneskers ligeværd.
Det er den vej, vi vælger, når vi i dag fylder 50 år. Kunst og kultur giver os unikke muligheder for at leve os ind i andre menneskers virkelighed. Gennem kunst og kultur udvikler vi kreativitet, empati og modstandskraft.
Vi ses i det nordiske!
København den 3. oktober 2016
Benny Marcel
Direktør, Nordisk Kulturfond
Foto © Albert Elm