womensdayoff.jpg

Projektet fik støtte fordi:

Dette er et originalt og interessant nordisk projekt med aktuel såvel som historisk betydning. Det minder om den nordiske samtidshistorie som de fleste mennesker har glemt, men som utvetydigt vidner om den nordiske mentalitet og samfund.

 

Ansøger skrev selv om projektet:

Sisters er et samarbejdsprojekt, som forbinder tre betydningsfulde lokalt forankret visuelle kunstorganisationer, Reykjavik - Living Art Museum (IC), Stockholm – Konsthall C (SE) og København – CAMP (DK), for at producere en offentlig begivenhed og et to dags offentligt seminar.

Arrangementet og seminaret markerer 40 årsdagen for Islands Women’s Day Off; en kvindestrejke som blev arrangeret af den internationale græsrodsbevægelse The International Wages for Housework Movement. Strejken var en politisk ligestillingskampagne med særlig fokus på ulønnet arbejde i hjemmet. Strejken foregik den 24. oktober 1975 og er et af de mest betydningsfulde eksempler på kvindeorganisering i Nordeuropa, som medførte kaos i hele landet.

Sisters vil fremhæve den islandske historie ved et offentligt arrangement d. 24 oktober 2015 til minde om Women’s Day Off og samtidig etablere et nyt fællesskab som skal undersøge, hvad man kan lære af denne dag (24. oktober). Efterfølgende vil drøftelserne fra Rekyavik, København og Stockholm blive sammenlignet. Det to dagsseminar udspringer af arrangementets meningsudveksling og vil som følge heraf diskutere: På hvilke måder kan vi behandle samtidens spørgsmål om ulighed i mellem kønnene?

Sisters er et offentligt projekt, og vil primært fokusere på at arbejde med lokale kvindegrupper, feministiske initiativer og de, som arbejder for ligestilling og integration i deltagelse af offentlige arrangementer og seminarer.

Sisters skaber en unik plads for vidensdeling og gør det muligt at opbygge langsigtede relationer, der vil støtte lokale kunstnere og kunsttiltager i deres arbejde samt deres fremtidige udvikling.