Projektet blev støttet, fordi:

Projektet er interessant og muligt at gennemføre. Det kan ses som en opdagelsesrejse i det nordiske musiklandskab indenfor et specifikt område. "Out In The North" har til formål at øge forståelsen af ​​den nordiske lyd og forhåbentligt at skabe mere åbenhed og styrke til at eksportere nordisk musik. Et positivt aspekt er at man vil fremhæve det kulturelle udtryk både i Norden og internationalt ved at arbejde på græsrodsniveau og udnytte de sociale medier. At dokumentere rejsen fra unge menneskers perspektiv giver projektet både personlig og nordisk merværdi.

Projektet involverer næsten alle de nordiske lande og projektets redaktion, bestående af både danske, færøske og islandske medlemmer, arbejder for at flytte planlægning og strategi til et højere niveau. 

 

Den skrev den ansøgende selv om projektet:

"Out In The North" er et projekt, der fokuserer på at øge eksporten af nordisk musik udadtil, men også på tværs af de nordiske lande. Nordisk musik er et stærkt brand på den internationale scene og har oplevet støt stigende interesse. Imidlertid er interessen internt blandt kunstnere i de nordiske lande ikke vokset i samme takt. Projektet forsøger at finde ud af, hvad det er, der gør den nordiske lyd så unik - set fra et udenlandsk perspektiv. Og om man kan bruge denne forståelse til at forene de nordiske lande samt skabe mere samarbejde mellem musikbrancherne.

I løbet af 2014 vil unge filmskabere rejse rundt omkring i Norden, mødes og interviewe musikere fra forskellige nordiske lande. "Out In The North" vil producere korte dokumentarfilm om lokale kunstnere, filmet i 3D-lyd, i et lokalt naturområde som har betydning for kunstnernes inspiration og hjemlandet. Projektet vil resultere i en online platform, hvor nuancer og meninger om den nordiske lyd vil blive præsenteret og eksponeret på sociale medier. Filmene vil også blive vist på de forskellige eksport-festivaler i løbet af året. Out in The North er allerede kommet til Norge, Sverige, Danmark og Færøerne. I november vil gruppen rejse til Island.