nordic hands.JPG

Projektet fik støtte fordi:

Et ambitiøst og HANDMADE-relevant projekt, som erfarne kunsthåndværkere står bag. Projektet kan give svar på relevante spørgsmål og styrke kunsthåndværkområdet i kraft af nordisk samarbejde og tværfagligt input.

Ansøgeren skrev selv om projektet:

Idéen med Nordic Hands er at arrangere en udstilling, laboratorium og seminar, hvor ca. 10 nordiske kunstnere, som arbejder ud fra et eller flere traditionelle håndværk, mødes, og sammen skaber udstilling og eksperimenter med proces, perception og formidlingsformer. Laboratoriet kan være et sted, hvor deltagere eksperimenterer med uvante materiale, hvor der er faglige og filosofiske diskussioner omkring arbejdsprocesser og formidling blandt kunstnerne og besøgende. For udforskning af emnet kan f.eks. antropolog/kunsthistoriker/formidler/filosof inddrages i udstilling, laboratorium og seminar. Arbejdet vil afslutningsvis blive dokumenteret og belyst i en publikation.

OPSTART-bevillingen hjælper projektet med at videreudvikle og konkretisere projektet med kollegaer i nordiske lande, så det bliver vedkommende og dybt fra flere perspektiver.

Det langsigtede mål er at selve projektet, med alle facetter, bliver dybt, igangsættende og inspirerende for deltagere, kolleger, de unge på Dansk Talentakademi og et bredt publikum. Og at der i museums- og formidlingsverdenen kommer større fokus på og viden om kunsthåndværksfeltet og -kompetencer. Udstillingen, laboratoriet og seminaret vil tilsammen åbne op for interessante diskussioner og ny viden, der med publikationen bliver delt med et bredt interesseret publikum.

Lande: NO, DK, FI
Beløb: 15.000 DKK
Total beløb: 27.500 DKK