Projektet blev støttet fordi:
Mønster i modstand er et spændende nutidigt projekt, der skaber interessante kombinationer ved at samle en række kunstformer. Her blandes alt fra billedkunst til håndværk, såsom vævning, der er knyttet til en feministisk tradition. Det er et projekt med stort potentiale. Her er en kreativ indgang til, hvad udstillingen har til hensigt at undersøge, en eksperimentel tilgang gennem flere forskellige perspektiver og praktiske anvendelser. Her er muligheder for innovation. Projektnavnet Mønster i modstand er velvalgt, da det viser designets historie, men peger på noget, der går ud over et smukt design.
Udstillingen vil blive vist for første gang i udstillingslokalet Meter i København 2020 og har et interessant langsigtet perspektiv.
Ansøgeren skrev sig om projektet:
”Mønster i modstand - en samtidskunstudstilling om feministiske, postkoloniale og planetariske mønstre” (arbejdsnavn) udforsker postkolonial og øko-feministisk inddragelse af samtidskunst i håndværkstraditioner, kolonialhistorier og klimaforandringer i en nordisk og global nutidig kontekst.
Formålet med udstillingen er at skabe et nyt kuratorisk tværsnit over grænserne på de forskellige kunstfelter på den nordiske og internationale samtidskunstscene ved at præsentere en række kunstnere, der er forbundet med en stærk feministisk, æstetisk, økologisk og politisk interesse i genforhandling af aktuelle spørgsmål omkring postkoloniale, strukturelle og identitetsmønstre i vores tid. Udstillingen præsenterer kunstnere på tværs af grænserne for kunstformer af billedkunst, performance, samisk kultur, craftivisme, tatovering, bioartikler og design, der fremhæver historiske "kvindesysler " som vævning, syning, broderi og tatovering som en sammenhæng mellem ny og gammel videns- og kommunikationsformer og verdener.
"Mønster i modstand" bruger håndværkets mønstre og metoder som prisme for forhold mellem krop og landskab og sammenvæver gamle og nye teknikker og økologi. På udstillingen er vævning, algoritmer, rumrejser, koralrev, klimaforandringer og meget mere forbundet sammen, og håndværket er udviklet som historisk placeret praksis for arbejde og overlevelse, pleje og historiefortælling som en position mellem overvejelser og effektivitet.
