Projektet blev støttet fordi:

Det er et ambitiøst, gennemtænkt og lovende projekt, som har en klar nordisk dimension. De involverede personer kommer fra fem nordiske lande, primært Åland. I 2012 støttede fonden produktionen af operaen Magnus Maria og det blev en stor kulturbegivenhed i Åland, Finland og Sverige. Arbejdet kan allerede betragtes som en stor investering for fonden, og det er derfor relevant at støtte de yderligere forestillinger.

Ansøgeren skrev selv om projektet:

Magnus Maria er komponeret af islandske Karolina Eiríksdóttir og er formmæssigt stærkt præget af instruktøren Suzanne Osten.

Tematisk handler operaen om den enkeltes ret til selv at vælge sit liv. Strukturmæssigt adskiller Magnus Maria sig på nogle væsentlige punkter fra det, vi normalt forbinder med opera med. Showet er kort (90 min.), indeholder ingen pause, de syv sangere er ligeværdige, en skuespiller indgår i ensemblet og orkestret er lille. Desuden er musikerne involveret i showet, tempoet er hurtig og intenst, fortællingen er kollektiv og kropslig og temaet er aktuelt.

Operaens usædvanlige udtryk og form rejser spørgsmål om operakunstens behov for at udvikle sig og tilpasse sit formsprog til nutidens publikum og tidsånd. Denne turné er ikke kun en reaktion på en stor efterspørgsel efter opera. Målet er også at komme i tale med publikum og de unge operastuderende, sangere samt musikere.
Gennem workshops med instruktøren og koreografen ønsker vi at starte en diskussion om operaens fremtid, og ved at rette os mod de unge, vil vi opnå varige resultater. Vi vil aktivt forsøge at påvirke operakunstens udvikling, således at den når et bredere publikum, end det er tilfældet i dag.

Da interessen for Magnus-Maria er voksende og ikke faldende er det givet, at forestillinger ikke kun vil blive givet i år, men sandsynligvis også næste år.