inspiration-item2.jpg

Projektet blev støttet fordi:

Kortfilm har svært ved at nå det brede publikum, hvorfor alle tiltag, der styrker mulighederne for denne genre, er interessante. Spredningen af nordiske kortfilm på uetablerede steder er derfor værd at støtte. Desuden huser programmet film fra de fem nordiske lande.

Deltagerne i arrangementet får foruden en filmoplevelse mulighed for at opleve den nordiske kultur, høre forskellige nordiske sprog og høre aktuelle historier fra de nordiske lande.

Ansøgeren skrev selv om projektet:

I år 2012 organiseredes arrangementet Kortfilm for folket! for ottende gang. Hvert år har det haft et specielt tema, varierende fra gang til gang, dog har det nordiske altid været et vigtigt element.

I 2012 udkom nyheden om at arrangementet indgik i programmet for Helsinki Design Capital, og at alle fremvisninger i Helsinki blev arrangeret udendørs. Kortfilm for folket! besøgte også Porvoo, Jyväskylä, Kemiö, Hanko, Kristinestad og Vaasa Salo.

Kortfilm er en kunstart med få distributionskanaler. Fans af genren kan se kortfilm på filmfestivaler, men offentligheden får sjældent en chance for at opleve dem. Vha. dette arrangement ønskede vi at præsentere nordiske kortfilm af høj kvalitet for den brede offentlighed og dermed tiltrække nye fans af kunstarten.

Til arrangementet viste vi kortfilm fra Norge, Danmark, Island, Sverige og Finland. Fremvisningerne blev lavet på steder, hvor vi kunne møde og overraske helt nye målgrupper, dvs. i parker, på caféer og i barer.

Vi fik film fra vores nordiske samarbejdspartnere, blandt andet Det Norske Filminstitut-og filmproduktionsselskab og filminstruktører fra hele Norden. Arrangementets hovedarrangører styrede finansieringen, udvælgelsen af film og deres ophavsrettigheder, produktion af filmcollage og fremvisninger i Helsinki.