GEOMuseums.jpg (2)

Projektet fik støtte fordi:

Projektet bygger på et tæt nordisk samarbejde på tværs af de involverede lande, men der er også i hvert land et tæt samarbejde med lokale interessenter. Projektet vil have en langsigtet positiv indflydelse på læringen om og interessen for geologisk arv. Det er spændende at projektet kombinerer geologi og kulturarv og det vurderes at projektet kan have en positiv effekt for Norden.

Ansøger skrev selv om projektet:

GEOmuseum vil skabe merværdi og udbrede viden om den kulturelle arv i de nordiske lande ved hjælp af virtuelle udstillinger og reelle rejseforslag i de forskellige landes geologiske museer.

Hovedmålet er fire forskellige udstillinger i henholdsvis Norge, Grønland, Island og Færøerne. Eksperter inden for kultur, lærer, videnskabsfolk og repræsentanter for de lokale museer vil blive involveret i projekterne for at finde de bedste løsninger og for at dele viden og ekspertise.

Projektet vil give lokalsamfundet og de lokale kulturelle organisationer mulighed for at forbedre deres evne til at modtage besøgende, om end det er turister eller uddannelsesorganisationer. Og de vil få mulighed for at udveksle erfaringer - både sociale og økonomiske.

GEOmuseum sigter også til at udvikle brugen af det virtuelle udstillingsrum i de lokale museer ved at kombinere museumets erfaring med udstilling og læring med nyere teknikker inden for virtuel læring.