Duodji Dreamers.PNG

Foto: Duojarat i Duodji Dreamers - Riddu Riđđu Festivála AS

Projektet fik støtte fordi:

At lave duodji handler ikke kun om at producere et værk, men et bredere livssyn, den immaterielle kulturarv, følelser og situationer er aktivt involveret. 

Riddu Riđđu Festivàla er en international urfolksfestival. Festivalen vil, i forbindelse med festivalen i 2018, samle unge duodji-udøvere for at skabe nye værker med udgangspunkt i samernes perspektiv og værker fra Sámi Dáiddamágasiidna - Samisk kunstsamling i Karasjok. Projektet indeholder erfaringsudveksling blandt udøvere, seminarer, workshops, en udstilling og dokumentation. Resultaterne formidles på festivalen, som har et relevant publikum, og endnu bredere i form af et katalog.

Ansøger skrev selv om projektet:

Duodji er traditionelt samisk kunsthåndværk. Duodji har sine rødder i samisk identitet, produceres i hånden og bruges aktivt i Norge, Finland, Sverige og Rusland.

Projektet "Bærekraftig duodji inn i fremtiden" skal synliggøre duodji-traditionens bæredygtighed og udvikling. 10 unge samiske duojarát/kunsthåndværkere i alderen 20-35 år fra forskellige områder i Norden vil mødes og skabe en duodji-udstilling med egne værker og referenceværker.

Projektet vil give et lokalt, nationalt og internationalt publikum mulighed for unikke kunstneriske møder med nogle af de mest fremadskuende samiske kunsthåndværkere i Norden.

Festivalens hjemmeside

Duodji Dreamers på Facebook